
Jonas Mogensen er kendt for sin jordnære og afslappede comedy, hvor hverdagsobservationer bliver til stærke og medrivende fortællinger. Hans nordjyske charme og rolige tempo skaber en stemning, hvor publikum kan læne sig tilbage og grine med.

Jonas Mogensen er stand-up komikere og kendt for sin afslappede, nordjyske stil og sine genkendelige hverdagsfortællinger. Hans comedy føles som en snak med en god ven – rolig, nærværende og ekstremt morsom.
Med sin evne til at male levende billeder tager Jonas publikum med på rejser gennem hverdagens små og store absurditeter. Uanset om historierne handler om vandlåse, rådyr i mosen eller mandelgaver, formår han at få hele salen til at grine og slappe af. Humoren er jordnær, folkelig og rammer bredt på tværs af alder og baggrund.
Jonas fik sit store gennembrud, da han vandt Zulu Comedy Gallas Talentpris i 2015 og har siden været fast inventar på den danske comedy-scene. Han har optrådt på Comedy Aid, Zulu Comedy Festival og i Standup uden grænser samt medvirket i populære tv-programmer som Minkavlerne, Stormester (vinder 2021) og Stormester – Vinderne i 2023.
Booker du Jonas Mogensen, får du en stand-up komiker, der skaber en varm og afslappet stemning, hvor publikum kan grine af sig selv og hverdagens problemer – præcis som god comedy skal være.




I 2023 havde Jonas Mogensen premiere på sit første onemanshow, hvor du kommer hjem i Jonas’ sofa. Her er hverdagen ikke helt så komisk udramatisk, som han måske giver udtryk for. Her er der plads til familielivets små og store udfordringer - og måske også lidt kærlighed.
Se Trummerum på TV2 Play