Menu Luk

Har du set mig før?

Jeg vil ikke sige så meget. Det er bedre at gemme guffet til scenen. Men jeg bor i Aarhus og det var her jeg lærte at lave standup. Jeg kan dog ikke skjule, at jeg er nordjyde, og det agter jeg egentlig heller ikke. Jeg holder rigtig meget af at optræde, og gør det over hele landet, så ofte jeg kan komme af sted med det. 

Min standupstil er før blevet beskrevet som anekdotisk, hvilket bare betyder at jeg ofte genfortæller episoder fra mit stilfærdige liv. Det betyder ikke, at jeg aldrig snakker om andet end mig selv og mine nærmeste. Det betyder heller ikke at du skal tro på alt hvad jeg siger. Det eneste jeg kan garantere er, at det som oftest bliver sjovt.

Jonas Mogensen er en meget morsom og unik komiker, der har sin helt egen underspillede stil. Ved Comedy Aid 2018 blev han præsenteret som dansk standups drøvtygger. Han er en sindig historiefortæller, der formår at male sine billeder så præcist, at publikum ikke kan undgå at blive revet med.

Når man oplever Jonas Mogensen griner man ikke kun af jokesene, man overgiver sig til fortællingerne, som kan handle om alt fra at afkalke en vandlås, til at påkøre et rådyr i mosen. Han lægger ikke skjul på sin nordjyske aner, men hans komik rammer bredt i hele landet.